Triatlon

Til Skiveløbet Triathlon får du en triathlonoplevelse med høj tilskuervenlighed på især svømme- og løberuten, mens cykelturen byder på en skøn og kuperet ud-og-hjem rute op mod Salling og ned forbi smukke Lyby strand.

 

Stævnet er 1/6 jernmand, hvilket omsat til de enkelte discipliner betyder en udfordring på:

  • 650 meter svømning
  • 30 kilometer cykling
  • 7 kilometer løb

De forskellige ruter findes her.

 

Stævnet 2018

 

Sidste år havde vi den store fornøjelse at kunne præsentere både en ny distance, helt nye ruter og en ny skiftezone til Skiveløbet Triathlon.

 

Det var en stor succes, og atter i år vil stævnet have udgangspunkt i Strandtangen og med svømning i Skive Fjord.

 

Vi glæder os til at byde Jer velkommen til en spændende og udfordrende Skiveløbet Triathlon 2018!

 

Flotte præmier til de hurtigste

 

Der er sponsorpræmier til de tre hurtigste herrer og damer.


1. Præmie: Startnummer til en halv ironman, Challenge Herning 2019, Triudstyr
2. præmie: Gavekort til Løbeshoppen, Hobro
3. Præmie: Gavekort til Fri Bikeshop, Skive

 

Vind lodtrækningspræmier

 

Selv om du ikke er blandt de hurtigste, har du stadig muligheden for at vinde en præmie. En række lokale virksomheder har valgt at støtte stævnet med lodtrækningspræmier, som vil blive udtrukket blandt alle deltagerne.

 

Sponsorer er:

Sportsmaster, Café Helmuth, Jysk, Skive Boglade, Guldsmed Meldgaards Eftf., Strøgets Vinhandel, Bonbonieren, Photo Care, Guldsmed Hartmann, Nørregades Varehus, Matas i Frederiksgade, Medy og Helm.


Regler og oplysninger

 

Tider


Skiftezonen åbner 2 timer før svømmestart.
Skiftezonen lukker 15 minutter før svømmestart.
Skiftezonen åbner først når sidste M/K er i mål.

 

Svømning - distance 650 meter

 

Fælles start fra strandkanten.
Der svømmes med uret efter bøjerne i vandet. På hjemturen svømmes der parallelt med molen.
Vandsikkerhed:
Der er kanoer og SUP (Stand Up Paddle) på vandet. Hvis der ønskes hjælp rækkes den ene arm op i luften.
Vandtemperatur:
Temperarur under 16 gr. = våddragt påbudt
Temperatur over 23 gr. = ingen våddragt
Følg anvisninger fra stranden til skiftezonen.

 

Cykling - distance 30 km

 

Ruten er en ud/hjem rute.
Ingen cykling i skiftezonen før efter mountline (påstigning) og demountline (afstigning), når man skal ind i skiftezonen igen.
Færdselsloven er gældende for hele cykelruten.
Ved udkørsel på Furvej vil der være hjælper, der anviser køreretning. Hjælperens henvisninger SKAL FØLGES mht. trafik, hvor det er atleten, der har vigepligten.
Ved alle vendepunkter og væsentlige sving vil der være hjælper tilstede.
På ruten vil der også være pilehenvisninger.
Draft på 10 meter skal overholdes - Evt. straf vil være Stop and Go, der afvikles på stedet = 15 sekunder fra den tid, hvor atleten står ved siden af cyklen (ikke over cyklen).
Affald eller udstyr, som smides rundt på ruten, giver diskvalifikation = stævnet må gennemføres, men der gives ingen tid.

 

Løberuten - distance 7 km

 

Løbet er en ud/hjem rute, der løbes to gange.
Ved alle vendepunkter og væsentlige sving vil der være hjælper tilstede.
På ruten vil der også være pilehenvisninger.
Vær opmærksom på, at der løbes på fortov og cykelsti, hvilket betyder, at atleten også viser hensyn.

 

Skiftezonen

 

Skiftezonen er en gennemløbszone, der er ensrettet, således at alle løber samme vej - afhængig om det er ud/ind fra cykling.
Alt tøj, våddragt, sko, håndklæde skal være i egen taske/boks eller evt. udleveret boks. INTET uden for denne.
Nøgenhed er IKKE TILLADT og giver diskvalifikation.

 

Medaljer

 

Alle, som gennemfører løbet, vil få en specialdesignet TRIATHLON - Skive Løbet 2018 medalje.

 

Tidtagning

 

Der gives en samlet tid, dertil vil der være splittider for svømning - T1 - cykling - T2 - løbeturen.

 

Væskedepot

 

Væskedepot for alle distancer er ved skiftezonen.

 

Bagagedrop

 

Der er bagagedrop i skiftezonen.

 

Klager

 

Klager gives til stævneansvarlig Peter Svendsen
Klager skal være indgivet senest 15 minutter efter målgang.